Ny sommerbluse Sommerdråbe og Bolchetrøje i pastelfarver Juni 17, 2018 11:41

Kære Strikker

Det er sommer og for nogen måske tid til ferie. For mig betyder ferie også tid til strikketøj og dermed afslapning og ro. 

Hvis du endnu ikke har planlagt dit næste strikkeprojekt, får du her et par nye idéer.

Sommerblusen SOMMERDRÅBE er strikket i Isagers nye garn TRIO - det er virkelig lækkert - 50% hør 30% bomuld 20% bambus - perfekt kvalitet til en sommerbluse.

BOLCHETRØJEN er strikket i den velkendte tynde uld Supersoft.
Den tynde uld er anvendelig hele året.

Rigtig god fornøjelse med de nye modeller og god sommer.