Skøn mønsterstrik August 29, 2016 15:17

Det er stadig sommer -  men også køligere dage, hvor en tynd ulden trøje er dejlig. Den nye model Søster Irene er kræs for dig, der gerne vil strikke mønsterstrik.
Den ene mønsterrapport afløses hurtigt af den næste og det er spændende at se, hvordan de enkelte farverne i hver mønsterbort klær´ hinanden og giver forskellige udtryk. Opskriften er lavet til farvekombinationen, hvor den lyseblå farve øverst på trøjen er bundfarve.

Trøjen er strikket i Supersoft 100% uld, der findes i mere end 70 farver – så det kan være svært at vælge. Prøv dig evt. frem med andre farvekombinationer. 

Trøjen er strikket rundt og klippet op.

Følg også med på Facebook, hvor der inden længe vil dukke nye modeller op.

Rigtig god strikkelyst.