Inspiration og nyheder
Model STRIBET GRØN

Kære Strikker
Model STRIBET GRØN er en ny trøje i den tynde uld Supersoft - som du måske kender
Jeg har efterhånden strikket en del modeller i dette garn
Supersoft findes i 96 farver
Jeg har valgt grønne og gyldne nuancer, der sammen får et fint farvespil
I perioder kan jeg synes specielt godt om en farve
Sådan er det vist med grøn
Du får lige et par ekstra billeder af grønne modeller
Måske har du en anden farve, som du synes specielt godt om
Rigtig god fornøjelse med en ny trøje i dine helt egne farver
Hanne
Model ENKEL - 4 garnkvaliteter og 7 størrelser
Kære Strikker
ENKEL er en ny basis bluse, der er svær at undvære
Blusen findes i 7 størrelser fra S - XXXL. Brystvidde fra 48½ til 63½ cm
Der er en strikkeopskrift til hver af de 4 garnkvaliteter, da de alle har forskellig strikkefasthed
Garn
Indiecita (alpaca) fra Filcolana, strikket på pind nr. 3½
Lace Mix (alpaca og silke) og Kid-Silk fra Drops, strikket på pind nr. 4
Alpaca fra Drops, strikket på pind nr. 3
TRIO (hør, bambus og bomuld) og Alpaca 1 fra Isager, strikket på pind nr. 3½
Der er et væld af muligheder for at vælge netop det garn og de farver, som du synes bedst om.
Rigtig god fornøjelse med din helt egen version af ENKEL
Hanne
Model RIBSTRIKKET og Søster Astrid - Cinnamon

Kære Strikker
Her kommer lidt ny inspiration - måske til dit julestrikketøj
Model RIBSTRIKKET er strikket på pind nr. 4 i to garnvariationer
Isagers Spinni (uld) og Silk Mohair ELLER Coast (uld og bomuld) og Drops Kid Silk
Halsudskæringen "ligger tæt" omkring halsrundingen eller "står op"
En dejlig VAMSET sweater, der både er lun men samtidig let, da den en éne tråd er mohair
Nye idéer bliver ved med at dukke op. Denne gang en ny version af Søster Astrid, som du sikkert kender
De grå farver, kombineret med farven cinnamon, giver et fint farvespil
TAK for et FANTASTISK strikkeår - takket være DIG, der har købt mine strikkeopskrifter.
Jeg glæder rigtig meget til at dele flere nye modeller med dig i det nye år
Mange modeller er allerede færdige og flere er godt på vej
Med ønsket om en rigtig god jul - forhåbentlig med dejlig strik på pindende
De bedste julehilsner
Hanne
BARNESTJERNE - hue og halsedisse til børn

Kære Strikker
Strik et dejligt børnesæt - hue og halsedisse - til et barn du holder af
Strikket i Arwetta Classic - strømpegarn - der kan vaskes i vaskemaskine
Sættet findes i størrelser fra 6 mdr til 10 år
En dejlig gave og et overkommeligt strikkeprojekt
Rigtig god strikkelyst med BARNESTJERNE
Ny trøje model PETRA - to kvaliteter

Kære Strikker
Min nye model PETRA er strikket i to variationer.
Supersoft 100% uld og tynd alpaca
Spinni 100% uld og Silk mohair fra Isager
Begge variationer bliver super lækre og meget anvendelige
Modellen har et forholdvis dybt ærmegab og er derfor meget rummelig
Modellen kan strikkes i en KORT eller en LANG model
De flotte hornknapper er fra Hornvarefabrikken.dk
Rigtig god fornøjelse med PETRA