Vejledning halskant strikkes til sidst

Derfor strikkes halskanten til sidst

Kære Strikker

Flere strikkere har spurgt: 

❞ Når der strikkes Top Down - hvorfor strikkes halskanten så til sidst? ❞

Når der strikkes Top Down slås der sædvanligvis masker op til halskanten / ribkanten i halsen og der strikkes videre derfra

På de fleste af mine modeller strikkes halskanten / ribkanten i halsen til sidst
Det er der flere grunde til

Selvom du har fulgt strikkeopskriften slavisk, er du måske ikke kommet i mål med netop den halskant, som du gerne vil ha´

Måske er halskanten blevet for løs / vid eller halskanten er blevet for stram

Det er virkelig træls at have strikket en bluse og halskanten, som er strikket først, ikke er blevet god

Derfor strikker jeg halskanten til sidst

  • Når der strikkes masker op, i den strikkede bluse, har du mulighed for at tage ind eller ud til den vidde, som du ønsker for din ribkant
    Du kan altså strikke netop den vidde, som du gerne vil ha´
    Måske kan du vurdere maskeantallet på baggrund af ribben, der er strikket nederst på blusen
  • Samtidig har du mulighed for at strikke en lavere eller højere ribkant eller måske en rib, der skal ombukkes, så den bliver dobbelt

Når blusen er strikket, inden du strikker halskanten, har du mulighed for at prøve blusen inden du strikker halskanten
Derved er det nemmere at vurdere, hvordan du gerne vil strikke halskanten

Hvis halskanten ikke bliver rigtig ved første strikning, så er det rigtig nemt at trævle den op og tilpasse, så halskanten bliver lige som du gerne vil ha´ den

Derfor synes jeg, at det er godt at strikke halskanten til sidst

Rigtig god strikkelyst
Hanne

Halskanten strikkes til sidst vejledning 

Tilbage til blog