Kollektion: Mønsterstrik

Er du på udkig efter ny mønsterstrik med flere farver? Måske er du én af mange, der er afhængig af mønsterstrik - måske er mønsterstrik helt nyt for dig. Så kig med her. At lege med garnfarver og mønstre, til en ny bluse, er en af mine favoritbeskæftigelser. At finde farver, som giver et fint farvespil, er rigtig spændende og tit dukker der idéer op til flere farvekombinationer. Derfor får du ofte flere farveforslag, som du kan bruge som inspiration til dit helt eget farvevalg. Du har mulighed for at strikke din helt egen unikke mønsterstrikkede bluse.

Er mønsterstrik svært?

Der er en første gang for alt. Næste gang er det ikke nyt mere. Jeg vil anbefale dig, at du starter med en model - måske til børn -, hvor der ikke er store mellemrum mellem farveskift, det vil være nemmest at starte med. På den måde lærer du at holde garnet med den rigtige "spænding" - så det mønsterstrikkede hverken bliver for løst eller for stramt. Strik mønsterstrik på rundpind. Prøv at kigge på min video-vejledning Mønsterstrik. Her kan du se, hvordan garnet holdes og hvordan du strikker mønsterstrik. Når du følger opskriften slavisk, vil du komme godt i mål med din første mønsterstrikkede bluse.

Hvad betyder dominansfarve?

Dominansfarven er den farve, der ligger nærmest strikketøjet. Herved vil farven blive mest tydelig / dominerende. Det er vigtigt at du bruger den samme dominansfarve gennem hele arbejdet. Hvis dominansfarven løbende skiftes, vil du få et "flimret" udtryk - det er rigtig ærgerligt. Er dominansfarve helt nyt for dig? Tag et kig på video-vejledningen Dominansfarve Mønsterstrik. Så får du en god fornemmelse af, hvad dominansfarve betyder.