Kære Strikker
Nogle fridage har givet mig ❞lov❞ og mulighed for at lege med garn og garnfarver
Idéerne har puslet - ❞hvad kan jeg strikke?❞
Her kan du se mine garnrester i tynd alpaca 400 m = 50 gram
Der kan bruges garn fra forskellige garnfirmaer, blot strikkefastheden er den samme
Jeg har strikket 2 tråde sammen i dette garn:
- Alpaca 1 - Isager
- Titicaca - Holst Garn
- Alpaca 400 - Hjertegarn
Du kan sagtens bruge andet garn og variere bredden og længden af tørklædet
Det er sjovt at se, hvordan farver, der umiddelbart ikke passer sammen,
alligevel kan noget med hinanden og måske endda
gøre noget rigtig godt for det færdige udtryk
Stribet tørklæde gratis strikkeopskrift
- Strikkefasthed 24 m = 10 cm
Garnforbrug i alt 170 gram
Tørklædet er 11 cm bredt og 210 cm langt
Tørklædet kan nå 2 gange rundt om halsen
Slå 54 m op med 2 tråde tynd alpaca, løbelængde 50 gram = 400 m -
Tørklædet strikkes rundt
➤ På strømpepinde eller
➤ Med Magic Loop eller
➤ Strik frem og tilbage og sy sammen til sidst - Strik tørklædet i striber, som kan varieres efterhånden som du strikker
- Strik tørklædet i den længde, som du ønsker
Mit tørklæde er 210 cm langt og kan nå 2 gange rundt om halsen -
Strik 2 retriller og luk af tørklædet af
➤ Tørklædets masker fordeles på 2 pinde
Læg tørklædet dobbelt
Strik én maske, fra den forreste p, sammen med én maske fra
den bageste pind
Strik 2 retriller
Luk af -
Strik 2 retriller i tørklædets opslagskant
➤ Læg tørklædet dobbelt
Strik masker op igennem den dobbelte opslagskant -
igennem tørklædets forside og gennem tørklædets bagside
Strik 2 retriller
Luk af
God fornøjelse med at lege med garnrester - strik dit eget unikke tørklæde
Hanne