Kære Strikker
Der er rigtig mange muligheder for at vælge forskellige typer af strikkepinde, hvor materialerne er forskellige
Det kan fx være strikkepinde i metal, træ, bambus, karbon eller akryl
Valg af strikkepinde påvirker strikkefastheden
Her får du lidt ord omkring mine oplevelser med rundpinde
Udgangspunktet er Addi Turbo, som jeg oftest bruger – rundpinden med den lysebrun wire
Se, hvad det betyder for strikkefastheden,
hvis du i stedet bruger en bambuspind eller Addi Turbo Lace (den røde wire)
Sådan tilpasser du strikkefastheden ved valg af strikkepinde
Din strikkeprøve er for smal i forhold til strikkefastheden
Altså din strikkeprøve måler fx 9,5 cm i stedet for 10 cm i bredden
Prøv i stedet at strikke med en bambuspind
Din strikkeprøve er for bred i forhold til strikkefastheden
Altså din strikkeprøve måler fx 10,5 cm i stedet for 10 cm i bredden
Prøv i stedet at strikke med en Addi Turbo Lace – rundpinden med rød wire
Denne rundpind er mere spids
Strikkepindenes materiale og spids er afgørende for strikkefastheden
Hvis strikkepinden er spids, vil det strikkede blive smallere end hvis din strikkepind har en rund spids, så vil det strikkede blive bredere
Der er rigtig mange muligheder for valg af strikkepinde i forskellige materialer
Som strikkere er vi forskellige, hvilken type strikkepinde det føles godt at strikke med
Garnet glider forskelligt på de forskellige typer af materiale
Afhængig af, hvilket materiale og hvilken spids du vælger, vil du opnå forskellige strikkefastheder
Ofte bruger vi det samme garn igen og igen og så kender vi efterhånden den præcise strikkefasthed ved brug af en bestemt type strikkepinde
Din lokale garnbutik kan helt sikkert give dig god vejledning til valg af strikkepinde, hvis din strikkefasthed skal tilpasses
Læs mere om, hvad 1 m mere eller mindre i strikkefasthed betyder for din bluse
God fornøjelse med valg af de helt rigtige strikkepinde til dig
Hanne